Valg af SEO partner
Af Claus Lundgaard, dec. 2004
Baggrund
Ca. 20% af alle virksomheder, der benytter SEO, vælger en professionel SEO samarbejdspartner. De sidste 80% ved enten ikke, at der eksisterer SEO specialister eller de tror, at de selv har kompetencerne til at klare opgaven. Måske er det derfor, at så mange virksomheder er så svære at finde på nettet? Problemet er, at in-house SEO specialister ikke ved nok om SEO. I starten var SEO en ganske nem opgave, men i dag er effektiv søgemaskineoptimering;
- meget kompleks
- ekstremt konkurrencepræget og
- noget, der skifter hele tiden
Jeres in-house ekspert kunne f.eks. komme til at bruge (FFA) Free For All sider eller tilmelde jeres side til katalogerne alt for mange gange. I kan ende ud med at jeres side bliver smidt ud af alle søgemaskinerne. Hvis han benytter sig af cloacking kan jeres side lide permanent skade i søgemaskinerne. At blive smidt ud af søgemaskinerne kan koste virksomheden dyrt. Ni ud af ti gange er det bedst, at hyre et eksternt SEO firma.
Sandheden om SEO firmaer
På Internettet kan alle lære næsten alt. Det er kun et lille skridt også at begynde at sælge den viden – enten som en service eller på konsulentbasis. Der er rigtig mange SEO firmaer, der er gode, men for hvert seriøst SEO firma er der og så tre SEO firmaer, der ikke ved, hvad de har med at gøre.
De fleste, som hyrer et professionelt SEO firma har svært ved at vide, om de vælger rigtigt p.g.a., at:
- Siden ”WOLD CLASS SEO”, der bliver drevet af Kaj fra hans kælderlejlighed, ser professionel ud.
- Han taler om ”ROI” (Return on Investment, red.) og Pay Per Click. Han lyder kompetent.
- Han tager skyhøje priser for at underbygge teorien om, at netop hans ydelser er i særklasse.
Det er ikke altid, at SEO firmaerne bevidst er ude på at snyde deres kunder. Nogle af dem tror faktisk selv, at de ved alt, hvad der er værd at vide om SEO, men de laver fejl som kan koste din virksomhed tid og penge.
Vælg den rigtige SEO partner
Resten af denne artikel skulle gerne fjerne al tvivl, når du skal vælge et SEO firma. Vi starter med at se på fire tegn, der bør få advarselslamperne til at lyse.
Disse ”tegn” er udtryk for min egne meninger og holdninger. Af en eller anden grund irriterer tjeklister som denne mange SEO firmaer, fordi det gør kunderne usikre i deres valg. Tag den for hvad den er – nemlig min mening.
Denne tjekliste handler i høj grad om etik. Hvis du er ligeglad med, hvordan dit SEO firma skaber trafik til din hjemmeside, så vær klar over, at: Uetisk søgemaskineoptimering kan få din side smidt helt ud af søgemaskinerne. Dette er selvfølgelig enormt omkostningsfyldt for dig mens SEO firmaet slipper med blot endnu en lille ridse i deres omdømme. Det er ikke kun din trafik du tiltror dem, det er også dit brand.
1. Spam marketing
Benyt aldrig SEO firmaer, der benytter sig af spamlignende metoder. Ikke ligefrem den type virksomhed, man har lyst til at tiltro sin online marketing. Hvis du f.eks. modtager en mail, hvor ordlyden er noget i stil med:
” Hej, jeg arbejder for blip blop og kan se, at din virksomhed ikke er i resultaterne, når jeg søger på XX.” Skriv firmanavnet ned i din sorte bog og opdater dit spamfilter.
2. Massetilmeldinger
Hvis de tilbyder dig at tilmelde dit website til tusindvis af søgemaskiner og kataloger er de kun ude på imponere og overrumple dig med tal. Der findes kun en håndfuld søgemaskiner og kataloger, der er værd at nævne.
3. Undvigende informationer
Hvis de ikke klart fortæller dig, hvordan de vil skabe trafik til din side betyder det som regel, at de benytter teknikker, der ikke tåler dagens lys. Nogle SEO firmaer vil måske påstå, at deres metoder er forretningshemmeligheder. Sandheden er, at langsigtet søgemaskineoptimering kun handler om at gøre det rigtigt. Der er ingen ”hemmeligheder” eller ”skjulte tricks” i seriøs søgemaskineoptimering.
4. Ikke selv rangeret i søgemaskinerne
Hvis man er seriøs med sin forretning er man det på alle fronter. Hvis SEO firmaet ikke selv er at finde på deres kerneprodukter, er det sandsynligvis fordi de ikke er deres opgaven voksen. Spørg den irriterende telefonsælger, hvilke ord de selv bliver fundet på og spørg ham også ”ud af hvor mange resultater”. Jeg har i hvert fald set et SEO firma, der på deres hjemmeside sagde: ”Vi er stolte af, at være placeret som nr. 1 på XX”. Problemet var bare, at ordet var stavet forkert og der var således kun omkring 1.000 resultater? Man må undre sig. Hvis de rangerer enormt dårligt, kan det også betyde, at de er blevet udelukket af søgemaskinerne fordi de har forsøgt at snyde – doorways og cloacking f.eks.