Søgemaskinevenligt webdesign

Optimer dit webdesign fra start til slut

Du har nu fundet dine søgeord. Det er på tide at få lavet en hjemmeside, der indeholder disse ord, men som forhåbentligt også vil være at finde i toppen på alverdens søgemaskiner.

Du skal placere dine søgeord i klynger. Hver enkelt side på dit websted skal optimeres til forskellige produkter/søgeord.

De søgeord, hvor der er hårdest konkurrence, skal bruges på din indexside, idet denne side højst sandsynligt har den højeste PageRank (mere om PageRank senere). Du skal kun optimere hver enkelt side til 2 - maksimalt 3 søgeord.

Hvis du har udvalgt 30 søgeord skal du altså som minimum have 10 sider på dit websted.

Opret nogle tomme sider og navngiv dem så de bedst muligt reflekter indholdet. Husk på at danske bogstaver (æøå) ikke kan indgå, men denne begrænsning gælder selvfølgelig også for dine konkurrenter.

Vores Søgemaskineoptimering er toppen og prøv derfor gerne andre vi ved at du kommer tilbage.

Linkstruktur

Linkstrukturen på dine sider skal være opbygget så logisk som muligt. Der findes ingen facistliste, men et godt råd er, at hvis dine brugere kan finde rundt på dine sider, så kan søgemaskinerne også. Du skal som minimum sørge for, at man fra én af dine sider kan nå alle siderne på dit websted. Dette kan gøres ved at lave et sitemap.

Søgemaskinevenlige tabeller

De fleste opbygger deres hjemmesider i tabeller. Vi vil ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt det er den optimale løsning eller, om man skal bruge ren CSS - selv bruger jeg CSS:-).

Der er dog i hvert fald et problem, når man bruger tabeller. Ofte vil navigationen være til venstre og selve teksten til højre som vist nedenfor:

Standardtabel med to celler:

standardtabel

Problemet opstår, når søgemaskinen kigger forbi din side og "crawler" igennem den for at se, hvad den indeholder. Først skal den igennem cellen til venstre og dernæst cellen til højre, hvor det væsentlige indhold befinder sig. Dette er særlig kritisk, hvis din navigation består af knapper eller javascript - Du kan læse mere om javascript i afsnittet om avanceret søgemaskineoptimering.

I disse tider opdaterer Google sin database konstant. Dette i sig selv er meget godt, men Google indexerer sjældent et helt websted af gangen. Hvis der ikke er noget indhold først på siden risikerer man, at Google opfatter siden som indeholdene intet eller meget lidt indhold. Det dutter selvfølgelig ikke og der skal derfor laves en søgemaskinevenlig tabel, hvor man bibeholder navigationen til venstre. Gør således:

Søgemaskinevenlig tabel:

optimeret tabel

Nu vil søgemaskinen først se den tomme celle og derefter "crawle" inholdet. Det kan man kalde søgemaskinevenligt webdesign.

Regel nr 4: "Hvis du gør det nemt for søgemaskinernes robotter at "crawle" dit websted, vil du opnå synlighed på flere søgeord."