Søgemaskineoptimering af header
Her kan du virkelig få et forspring
Lad os slå det fast med det samme: Man kan ikke snyde i headerdelen.
Headerdelen tager faktisk ikke så lang tid at lave - alligevel er det den del, der oftest bliver "klippe-klistret" ind på samtlige sider af et websted, som om alle siderne på et websted indeholder det samme.
Mange virksomheder har deres firmanavn i <title> på alle deres sider. Brug lidt kreativitet i din titel, så du også får flettet dine søgeord ind her.
Hvis du har en almindelig hjemmeside, så brug en almindelig header.
Hvis du er i tvivl, så er headeren den del af en hjemmeside, der ikke er synlig i en browser og ligger mellem
<head> og </head>
Her er et eksempel på, hvordan er almindelig header kan se ud:
<head>
<title>Maksimum 3 søgeord og maksimum 55 tegn</title>
<meta name="description" content="Her beskriver du, hvad siden indeholder på maksimum 144 tegn. Teksten skal gerne indeholde dine søgeord fra titlen. Det er bedst, hvis det er korte sætninger adskilt af punktum."/>
<meta name="keywords" content="Her skriver du dine søgeord adskilt med et komma (kommaet er nok overflødigt - Google er ligeglad med denne del). Gentag ikke dine søgeord her én gang er nok"/>
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1"/>
<meta name="robots" content="index,all"/>
</head>
Nogle sider kræver mere i headerdelen. Det er bl.a. sider, der benytter javascript og CSS. I disse tilfælde kan man tilføje nogle linier, der gør, at man "kalder" javascriptet fra *.js og en ekstern CSS-fil fra *.css.
For at kalde et javascript klipper du først scriptet fra <script> til </script> og gemmer filen i filnavn.js og indsætter følgende i din header:
<scriptlanguage="JavaScript" SCR=filnavn.js"></script>
Det samme gør sig gældende for css - tilføj denne kode for at hente en ekstern css-fil:
<link href="filnavn.css" rel="stylesheet" type="text/css">
Du skal i særlig grad arbejde på titlen: <title>. Den kan i nogle tilfælde spare dig for resten af optimeringen, hvis dine konkurrenter ikke har optimeret deres sider !
Husk så, at hver side på dit websted skal have en unik header. Ikke noget med kopiere den fra foregående side :-)
Regel nr 6: "Google er vild med description tag. En temmelig overset faktor og det har måske også være ligegyldig, men lige nu er det noget, der virker rigtig godt."